Eyelash Extensions

Hvad er Eyelash Extentions?

Eyelash extensions er små syntetiske vipper lavet i nylon, der bliver påsat dine egne vipper. De er som udgangspunkt sorte fra rod til spids og smukt buede. 

Single lashes er et enkelt kunstigt vippehår der påføres et enkelt af dine egne vippehår.

 Vippen tilpasses efter styrken af dine egne vipper, så vi ikke belaster eller skader dine vipper. Der benyttes forskellige størrelser, længder og kurver for at tilpasse sættet til dine egne vippers styrke, samt hvad der passer til din øjenform og ansigt.

I klinikken udfører vi klassisk single, flat lashes (også en single metode) 
For at opnå den bedste holdbarhed, anbefaler vi daglig afrensning med godkendt vippe shampoo. De fleste har behov for en stor opfyldning ca. hver 3. uge, dog vil det altid være individuelt, hvor lang tid der går imellem opfyldningerne, hos nogle går der 2 uger, hos andre 4 uger. Ønsker man sine Eyelash Extensions fjernet, gøres dette nemt og forsigtigt med vores opløsningsgel.
HUSK fjern aldrig selv dine extensions!
Forskellen vil vi beskrive her så du måske bedre kan vælge hvad der passer bedst til lige præcis dig og dit behov.

Klassisk lashes – 1:1. Single lashes. Der påsættes 1 extensionshår til 1 af dine egne vipper. Det mest naturlige resultat af de forskellige metoder. Giver et strømlinet og lækkert øjenlook.

Flat lashes – 1:1. Single lashes. Her bruges der en speciel form for vipper der er trykket flade, hvilket giver et udseende af tykkere vipper, uden at gå på kompromis med vægten af vippen. Da vipperne er helt flade er de faktisk lettere end alminde lashes og føles fjerlette at have på. Giver et lidt mere tydeligt resultat, mere i stil med et mascara look.

Volume Lashes -Vipperne påføres med en speciel teknik, hvor der benyttes mellem 2-9 ultra tynde extensions hår, som danner en lille fane og derefter påsættes på hver enkelt af dine egene vippehår, alt efter hvilket resultat du ønsker og hvor meget dine naturlige vipper kan bære.

De forskellige behandlinger i bookingen

Nyt sæt – 2 timer. Der bliver påsat så mange vipper som muligt i forhold til dine egne, så du har et fyldestgørende vippelook. Nogle får en kunstig vippe på alle sine egne vipper, der ikke er babyhår, mens andre har mange vipper selv og derfor ikke kan få dækket alle vipperne indenfor tidsrammen. Hvis det er tilfældet og man gerne vil have fyldt fuldt ud anbefaler vi en lille eller medium opfyldning indenfor en uges tid, for at have det helt perfekte udgangspunkt.

Lille opfyldning – 30 minutter. En genopfrisker inden en dateaften eller vigtig møde .. max 1-1,5 uge efter sidst, da du eller ikke kommer op på dit ’nyt sæt’-udgangspunkt.

Medium opfylding – 45 minutter. Benyttes hvis det er ca. 2 uger siden sidste behandling.

Stor opfyldning – 60 minutter. Din primære opfyldning efter de 3 uger.

Går du mere end 4 uger vil du skulle have et nyt sæt, for at få fyldt ordenligt op til ‘nyt sæt’-udgangspunktet igen.

INDEN BEHANDLING

⁃Kom uden makeup til din behandling.
 ⁃Undgå gerne for meget koffein inden, da det hos nogle kan give rystelser på øjnene, hvilket giver en langsommere påsætning i forhold til korrekt isolation af vipper.
⁃Glæd dig til at få en afslappende lash-nap. Det er 100% tilladt at falde i søvn under behandlingen hos os 😉

EFTER BEHANDLING (de første 24 timer)

⁃Undgå Solarium og hårfarvning, samt at rede dem for ofte med en børste.
⁃Undgå vand på vipperne. Og også damp i forbindelse med fx dampbad.
⁃Undgå træning eller andre fysiske udfoldelser, hvor man sveder. 

 

PLEJE AF DINE VIPPER

⁃Undgå at bruge vat og vatpinde på vipperne, da de små fibre kan sætte sig i dine extensions.
⁃Lad så vidt muligt vipperne og øjenomgivelser være, således der hverken pilles, rykkes, gnides og hives i vipperne. Det ødelægger både dine naturlige hår og extensions.
⁃Brug aldrig vandfast mascara eller makeup fjerner med olie på vipperne, da olien vil påvirke bindingen af limen.
⁃Brug ikke vippe bukker eller curler.
⁃Vask vipperne hver dag og især efter træning, da sved kan være med til at give en dårligere binding. Brug en vippe shampoo, så vipperne får fjernet alle fedtstoffer, der kan påvirke bindingen af limen, det giver en bedre holdbarhed.
⁃Opfyldning anbefales inden 3 uger, for at holde det fyldige look.
⁃Brug en vippebalsam for bedre holdbarhed og optimal pleje og fugt til dine vipper og extensions.
⁃Benyt kun vippeserum der er godkendt til at benytte sammen med dine extensions, så de ikke ødelægger holdbarden. Spørg din vippetekniker til råds.

Priser:

eyelashes
Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.